Hvem vi er
Instagram

Vi er ikke som de andre - vi har en mangeårig, bred og international erfaring inden for livredning og undervisning, og derfor er vores fundament på plads både teoretisk og praktisk. Vores vigtigste opgave er altid at holde os opdateret på ny viden og procedure, for netop at kunne omsætte dette til værdi for os selv, vores kunder og samarbejdspartnere. For os er sikkerhed altid første prioritet i alt, hvad vi foretager os, hvilket gør os til Board:Up North, og ikke blot som alle de andre.

 

Anders Christensen

Anders har fra en tidlig alder altid været i og omkring vand. Hvilket har bragt ham mange gode oplevelser og til hvor han er i dag. Anders har svømmet og spillet vandpolo siden han var helt ung. I 2008 begyndte Anders som kystlivredder, hvilket virkede som en naturlig udvikling, grundet den store glæde for vand. Kystlivredder arbejdet har ført Anders rundt i hele landet, lige fra Bornholm til vestkysten og Skagen.

I 2010 blev Anders instruktører og har været med til at uddanne flere kystlivreddere, hvilket senere blev til kursusleder og et kortere vikariat som uddannelsesleder. Ydermere har Anders international erfaring fra to udvekslingsophold i udlandet. Anders arbejdede i Australien i sæsonen 2011/12 og i New Zealand i sæsonen 2013/14, hvor han fik stor anerkendelse for sit arbejde. I tillæg har Anders været på flere kurser/erfaringsudvekslinger i både Frankrig, England og Irland.

Anders har grebet enhver chance for at blive bedre hvilket har gjort at han er uddannet SCUBA erhvervsdykker, instruktør på Dansk Svømmeunions Åbent vand kursus og kursusleder på førstehjælpskurser for ERC (Europæisk Råd for Genoplivning).

 

Anders har deltaget ved EM og VM i IRB (Inflatable Rescue Boat) hvor det er blevet til adskillige medalje ved flere konkurrencer. Herudover nyder Anders godt af bodysurf og paddelsurf når det fynske viger pladsen til fordel for vestkysten.

 

Anders har læst HD 1. del og er uddannet Cand. Scient Idræt og Sundhed, som bliver brugt i hans daglige arbejde.

 

Anders Hammer

Allerede som purung befandt Anders sig mere i vand end på land og med en baggrund som svømmer, kom det ikke som den store overraskelse, da han startede som træner for yngre konkurrencesvømmere. Efter en lang årrække som træner fik han også blod på tanden for undervisning, hvorfor han netop valgte at uddanne sig til lærer med fokus i netop idræt og svømning. Så med et bankende hjerte for svømning og vandrelaterede aktiviteter begyndte Anders som kystlivredder tilbage i 2005, og i 2007 kom hans passion for undervisning atter i spil, da han valgte at blive instruktør i kystlivredning, hvad han også er den dag i dag.

 

Siden 2010 har Anders bl.a. haft ansvaret for uddannelsen af kystlivreddere i brug af IRB (Inflatable Rescue Boat) samt brug af biler i terræn. Og for at dygtiggøre sig løbende har Anders deltaget i flere internationale kurser og træninger inden for kystlivredning i både Frankrig, Tyskland, England, Irland og Australien.

 

Nok er det at være kystlivredder og instruktør et arbejde for Anders, men han brænder så meget for det, at han også dyrker det i sin fritid og er en aktiv del af konkurrencelivredningen i Danmark. I 2008 var Anders en af de bærende kræfter for introduceringen af IRB sporten i Danmark, og har siden da vundet adskillige medaljer ved flere internationale konkurrencer - EM og VM.

 

I det daglige arbejder Anders som marketing-, produkt- og salgsschef for TYR i Nordeuropa.

 

Martin Sigsgaard Jørgensen

Martin blev uddannet som Kystlivredder i 2005 og er den dag i dag stadig aktiv på de danske vestkyst strande om sommeren. Passionen for livredning bragte hurtigt Martin mod en karriere i Australien. Således blev det i 2006 - 2008 til to sæsoner som livredder på en af Australiens farligste og mest travle surf strande. Hjemme i Danmark blev det herefter til ansættelse som instruktør i kystlivredning, og har siden da været med til at uddanne utallige kystlivreddere. De senere år har Martin fungeret som kursusleder, hvor han har ansvaret for selve kursusafviklingen.

 

Udover tiden i Australien, er det blevet til udvekslings ophold i Frankrig, Irland, England og Sverige.

 

Martin har været med til bl.a. at vinde VM guld i disciplinen redningsbåd og har endvidere i en lang årrække været repræsenteret på landsholdet i konkurrencelivredning til bl.a. VM og EM.

 

Martin er BA i erhvervsøkonomi og engelsk, samt professionsbachelor i fysioterapi. I det daglige arbejder Martin som Fysioterapeut på klinik i Aarhus.

 

 

Board:Up North I/S / H.P. Ørums Gade 14 / 2100 København Ø

CVR-nr. DK36306556 / Tlf. +4561404241 / Mail: info@boardupnorth.com